Brug TouchID i din app

Brug TouchID i din app

Hvis du har en af de nyere smartphones, så kender du fornøjelsen ved at kunne låse din telefon op med dit fingeraftryk. Det kaldes TouchID.

Funktionen har et par år på bagen, blandet andet også fra Lenovos laptops. Identifikation via fingeraftryk havde ellers været en klassisk feature i alt fra krigsfilm til science fiction, men endelig fik vi en af vores “jetpacks”.

Heldigvis kan TouchID bruges til noget. Det, som fingeraftrykket erstatter, er både brugernavn og password. Man skal fortsat oprette en brugerprofil, som man knytter TouchID til, men når der først er gjort, er de følgende login meget nemmere.

En lille ting i appen, en stor ting for brugeren
Udover at bruge TouchID til at låse smartphonen op, så kan det også bruges som login og godkendelser i apps. SaxoTraderGo har allerede implementeret funktionen. Selvom det er en relativt lille ting i appen, er det en stor ting for brugeren. I forretningskritiske apps, hvor brugernavn og password er krævet ved hvert login, betyder de sekunder man sparer med TouchID meget. Man fjerner en væsentlig barriere for brug af appen.

Det er ikke alle smartphones der er klar til TouchID. Et grov sammenstilling af deviceudbredelse i Danmark siger os, at det er lige under 50% med aktive iPhones der kan bruge TouchID, men det vinder frem.

Vi vurderer at om et års tid vil det have vundet så meget frem, at det vil være naturligt at bruge TouchID i alle forretningskritiske apps. Vi anbefaler derfor, at man tænker det ind allerede nu, om TouchID skal være med i nye versioner af eksisterende apps – og at man kraftigt overvejer det til nyudviklede apps.

Fordele ved at bruge TouchID i jeres apps:

  • Brugeren slipper for at huske endnu et brugernavn og password
  • Det går mange gange hurtigere at blive identificeret med sit fingeraftryk, end ved møjsommeligt at taste sine oplysninger ind

Skriv en kommentar

 
Af Jens Willy Johannsen
jens@greenerpastures.dk
+45 70 26 00 69